Om at være.....skadet!

Det er jo helt forfærdeligt at det er ved at være to måneder siden at jeg har skrevet min sidste blog update... Normalt betyder en så lang pause væk fra skriverierne to ting: 1)At træningen bare kører derudaf så mman simpelthen bare har får travlt med at træne, eller 2) At man er skadet og derfor ikke bare har lyst til at grave sig ned i et stort hul. Desværre for mig er tilfældet det sidste.....
De sidste pr måneder har virkelig ikke været sjove for mig. Jeg startede det nye år med at være syg, og kort derefter fik jeg så pludselig ondt i mit højre knæ. Jeg havde lavet styrketræning en eftermiddag, det samme som jeg plejer og med samme vægt som jeg er vant til. Om aftenen var jeg så en tur i biografen, og sad så, som man nu gør i en biograf, stille i tre timer. Da jeg skulle ud fra biografen mærkede jeg pludselig en stærk smerte på ydersiden af mit højre knæ, lige ved siden af knæskallen. Jeg tænkte ikke videre over det, men da jeg så skulle løbe en tur næste formiddag, fik jeg meget store smerter i knæet da jeg kom hjem fra turen. Jeg håbede og bad til at det ville gå over af sig selv i løbet af et par dage, men i stedet skulle det vise sig at blive rigtig slemt, og de efterfølgende 10 dages tid kunne jeg knap gå uden store smerter. Jeg fik lagt en blokade lige over knæet, og efter nogle dage prøvede jeg så at gå i gang med lidt træning på en crosstrainer. Jeg havde stadig smerter omkring knæet, men håbede på at dette ville foretage sig over nogle dage. Her gik jeg så og prøvede alt muligt hen over de næste par uger, kombination af ingen træning, træning og prøvede også at jogge lidt i vand. Aquajogging skulle så vise sig at være rigtig slemt for mit knæ, og gav mig store smerter de efterfølgende dage. Det næste skridt, da hverken hvile, blokade eller stækt nedsat træning hjalp noget, blev jeg henvist til MR scanning. Resultatet fra scanningen var at der ikke rigtig var det helt store at se, og den gjorde mig i hvert fald ikke klogere på årsagen til mine smerter. I går fik jeg så, efter samtale med Spartas klublæge, Morten Boesen, endnu en blokade. Denne gang direkte i mit knæled. Nu er det ikke andet for end at krydse fingre og håbe at denne blokade kan tage nogle af smerterne, så jeg kan begynde at bevæge mig uden det skal gøre ondt hele tiden.
Jeg har ikke løbet en hel måned nu, men sjovt nok er det ikke så meget det der fylder i mit hoved, jeg ville lige nu bare give min højre arm for bare at være i stand til at gå uden smerter!!
Sådan en skadesperiode som jeg er igennem lige nu er hverken sjov for mig eller mine omgivelser. Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan ikke at tænke på det hele tiden, men det er bare svært når man nærmest har konstant ondt. Jakob har virkelig været en god støtte for mig, og han er efterhånden rigtig god til hvordan han kan støtte mig bedst muligt når jeg har det svært. Jeg er jo heldigvis også beriget med verdens sødeste unge, som jo elsker sin mor, ligegyldigt hvad!! Og han gør at jeg hver dag kan vågne op med et smil på læben.
Det er også i skadesperioder man virkelig kan se hvor mange mennesker man har omkring sig, som støtter en i det man laver, og som kommer med opmuntrende kommentarer. Jeg er virkelig min klub Sparta taknemmelig for at der bliver taget hurtigt fat på problemerne, og at de hjælper en med at få den rigtige behandling af nogle af landets bedste behandlere.
Derudover er der naturligvis min tro sponsor gennem 6 år nu, Kaiser Sport, som jeg efterhånden har opbygget et meget specielt bånd til. De har virkelig støttet mig gennem alle mine svære perioder som løber, og givet mig den tid jeg har skullet bruge, for at komme tilbage igen! Af hjertet, tak!!

16. plads til EM cross

Det er nu fem dage siden jeg kom hjem fra EM cross med en 16. plads i bagagen. Jeg havde inden løbet tænkt at et realistisk scenarie kunne være en top 10 placering, men jeg måtte sande at det havde jeg ikke benene til på dagen. Det skal ikke være nogen hemmelighed at det har været et noget hårdt liv, jeg har levet, siden jeg startede på fuldtidsarbejde d. 2. november. Jeg har følt mig nødsaget til at lave nogle små ændringer i min træning, for at kunne få hverdagen til at hænge sammen. Det er ikke meget jeg som sådan har ændret på min træning, men jeg kan især mærke det på min restitution. Der er bare ikke tid til at sætte sig ned og lave ingenting i løbet af en dag. Dette skal slet ikke forstås som om at jeg ikke bryder mig om min hverdag, for jeg synes virkelig, at jeg har fundet et fantastisk arbejde, og derudover nyder jeg min træning i fulde drag. Jeg savner måske bare lige en time mere i døgnet :-)

Jeg ser frem imod de næste måneders træning, og glæder mig til at få noget mere træning ind på kontoen. Jeg er begyndt at føre træningsdagbog igen, hvilket jeg ellers var stoppet med en kort periode, da jeg startede på arbejde. Jeg var bange for at det ville give mig dårlig samvittighed, hvis jeg kunne se sort på hvidt, at jeg ikke fik trænet det jeg skulle, men jeg har virkelig brug for at have et overblik over, hvad det er, jeg render rundt og laver. Når jeg kigger tilbage på de seneste måneders træning som jeg nu har fået registreret, kan jeg også sande at der skal nogle flere måneders træning til før jeg er der hvor jeg gerne vil være. Jeg er dog ikke nervøs, og er sikker på at min progression i træningen nok skal bringe mig til EM i Amsterdam til sommer og skære de 8 sek. af min 5000 m. tid, der skal til for at klare kravet på 15.37.00.

For at vende tilbage til EM cross igen..... Først skal jeg sige at jeg havde den bedste tur jeg har haft længe!! Hvor var der bare en FED stemning på holdet. Jeg må virkelig sige at vi hver især formår at få det bedste frem i hinanden. Der blev kæmpet på alle fronter, og alle var så ivrige for at vise hvad de duer til. Det er man bare stolt over at være en del af, og generelt stolt over at repræsentere Danmark. Dernæst lige en kort kommentar om mit eget løb: Jeg havde en rigtig god fornemmelse i kroppen da jeg tog afsted til Sydfrankrig, og følte mig overbevist om at jeg nok skulle levere et godt resultat. Det seneste års succes på løbebanen har virkelig givet mig selvtillid, men samtidig også en ro og tro på egne evner, når jeg er i vigtigt konkurrencer. Selve konkurrencen forløb fuldstændig som planlagt. Jeg er og bliver aldrig en raket ud af startboksen, og lagde mig derfor fra start ca. midt i feltet. Jeg synes dog, jeg havde lidt svært ved at finde en rytme den første halvdel af løbet, og ubehag i den ene side af ryggen, gjorde at jeg havde svært ved at øge mit pace, selvom jeg egentlig følte at benene ville noget mere. Jeg lå hele løbet sammen med Anna Holm Baumeister, og vi fandt et godt samarbejde. Vi kæmpede os langsomt frem i feltet, og i mål var det få sekunder der i sidste ende holdt os ude af top 10.

Jeg kan ikke andet end at være tilfreds med min præstation, og være glad for at mit udgangspunkt for den kommende sæson trods alt er væsentlig bedre end sidste år. 

Mit næste løb bliver 10 km til nytårsløb i Sparta. Jakob mener at der skal sættes lidt bremse på, så nu må vi se hvad jeg får lov til :-)

Anna og jeg sidder lige nu med krydsede fingre, og håber så meget at vi bliver udtaget til Great Edinburgh XCountry, et stort cross løb, hvor et hold fra Europa skal dyste mod et hold fra Storbritannien og et hold fra USA. Sidste år endte jeg med at komme med på et afbud (på trods af at jeg kun blev placeret som nr. 24 til EM). Så jeg satser på en god julegave igen i år! Det var virkelig en stor oplevelse sidste år, hvor jeg meget uventet endte på en 10. plads i det meget skrappe felt.

En ny hverdag

Den 2. nov startede jeg på en fuldtidsstilling som Clinical Trial Assistant hos Quintiles i Hellerup. Det har været noget af en omvæltning af min hverdag, da jeg i meget lang tid har kunnet bestemme over min egen tid. Min første dag på arbejde valgte Valdemar selvfølgelig lige at blive syg, og kombineret med Jakob der skulle have en 48 timers eksamen samme dag, synes det hele lige lidt uoverskueligt. Jeg må også ærligt sige at jeg derfor flere gange i sidste uge var ved at kaste håndklædet i ringen, og erkende at et fuldtidsarbejde, et lille barn og en elite-løbekarriere, måske lige var lidt for meget på en gang. Det var dog som om at, når jeg havde taget beslutningen om ikke at ville løbe på eliteniveau mere, blev lidt trist indvendig. Jeg har igennem meget lang tid ikke været skadet, og mit niveau synes at løfte sig for hver måned der går, og det er klart, at det i sig selv virkelig øger motivationen for at blive ved!!

Den sidste uges tid er det som om at jeg er ved at finde ind i min nye hverdag, og synes egentlig at jeg har fået plads til alt det jeg gerne vil have skal være en fast del af min hverdag. Jeg har heldigvis et meget fleksibelt arbejde, som gør at jeg kan lave meget af mit arbejde hjemme, samt om aftenen, og selv passe ind hvornår jeg møder om morgenen. Jeg står op hver morgen kl. 5.45, og løber 8 km inden Valdemar vågner. Så har jeg stadig lidt tid sammen med ham om morgenen, inden jeg møder på arbejde kl. 7.45. Oftest går jeg fra arbejdet kl. 15, og henter så Valdemar i vuggestuen. Her har vi så typisk 1½ times tid hvor vi leger og hygger, og så løber jeg typisk ca. 8-10 km igen sen eftermiddag. Mine morgenture bliver løbet i ca. 4.00/km og eftermiddagsturene prøver jeg at effektivisere lidt ved at indlægge en "hurtig" 5 km i midten i ca. 3.45/50 tempo. Jeg løber intervaller to gange om ugen, typisk tirsdag og lørdag. En hverdag + lørdag og søndag løber jeg kun en tur, som giver mig den tid til familien, jeg ikke har lyst til at undvære. Jeg vil rigtig gerne fortsætte min løbekarriere, men det skal ikke være for enhver pris! Jeg synes derfor, at jeg har fået lavet nogle gode justeringer, som gør at jeg kan være tilfreds med, hvordan jeg fordeler min fritid.

Jeg måtte desværre melde fra til NM cross pga. en del sygdom i ugerne op til løbet, og havde egentlig mest brug for at blive hjemme og få lavet noget ordentlig træning. Men, når det så er sagt, er det EM cross i december, jeg gennem længere tid har haft fokus på. Der er nu en måned til løbet, og med de praktiske ting omkring min træning på plads, tror jeg stadig på en god placering. 

Jeg er selvfølgelig lidt spændt på at se hvad ændringerne i min træning kommer til at "koste" mig, men set ud fra de tider, jeg løber på mine intervaller, er der ikke umiddelbart grund til bekymring :-)

Jegsynes det er rigtig vigtigt at man gør det, som gør en glad, for det er i sidste ende også det som gør dig til en god mor og en god kæreste. Jeg har i hvert fald fundet en ro i mig selv nu, og tror på at projekt "Sara - eliteløber", godt kan fungere lidt endnu!

Eremitageløbet 2015

Jeg havde virkelig glædet mig til E-løbet i søndags, da jeg godt var klar over at formen burde være en lille smule bedre end samme tidspunkt sidste år. Jeg har dog virkelig ikke løbet særlig mange kilometer de sidste to måneder, og rammer nok ikke et snit der ligger meget højere end 85 km. Jeg har heller ikke løbet særlig meget fart, men bare holdt fast i mine ture, som ligger på 3.50-4.00 tempo, alt efter hvor friske benene og hovedet er.
Min tid på 33.48 til Friløbet for to uger siden indikerede dog at grundformen er ganske ok, og jeg håbede derfor at det var nok til at tage sejren. Et par dage inden løbet fik jeg at vide, at Anna Holm ikke ville komme, da hun prioriterede en lang tur op mod Frankfurt. Det var lidt ærgerligt, da jeg havde set frem til revanche for sidste år. Men det var nu ikke Anna jeg frygtede mest, set i forhold til at løbe sejren hjem. Jeg har jo fulgt lidt med i Sylvia Kiberenges udvikling gennem de sidste par måneder, og hun virkede pludselig skræmmende stærk. Men, men, men meget kan jo ske på et langt og kuperet løb, tænkte jeg.
Da starten gik blev der som sædvanelig løbet vildt stærkt, og jeg gjorde mit bedste for at komme med, og finde frem til den rette gruppe. Allerede efter 500-1000 m sætter Sylvia yderligere tempo på, og jeg synes allerede tempoet er rigelig højt, så jeg finder mit eget tempo, og håber at jeg måske henter hende på et tidspunkt. Jeg finder ind i en gruppe, eller det vil sige jeg finder mig selv i front af en gruppe resten af løbet. Der var dog absolut ikke en vind der rørte sig, så det gjorde mig ikke det helt store at trække de andre igennem i et stabilt pace. Hele løbet igennem har jeg det faktisk rigtig godt, og timer mine kræfter godt, så der lige akkurat ikke er mere tilbage at gi af, da jeg kommer i mål.
Jeg havde inden start håbet på måske at kunne løbe ca. 45.30, men jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg var i form til at løbe 45.11. På trods af den gode tid, var det alligevel svært at kunne glæde sig fuldt ud over tiden, da jeg både for min egen skyld, men også rigtig meget for mine sponsorers skyld, gerne ville have vundet! Mine sponsorer giver mig så meget støtte i den daglige træning, og med en sejr og lidt medieomtale, kan jeg give noget tilbage den anden vej. Det må blive en anden gang :-)
Jakob gik selvfølgelig, som den talnørd han er, straks igang med at se de gamle vindertider fra E-løbet. Han kunne finde resultater tilbage fra 2000, og med undtagelse af et enkelt år hvor Dorte Vibjerg vandt i ca. 44.30, ville min tid have givet mig en sejr. Jeg ved, at Jakob er rigtig tilfreds med, hvor jeg er i min træning på nuværende tidspunkt, og jeg gør mit bedste som atlet for at vise, at man kommer rigtig langt med tålmodighed og kontinuitet.
Der er nu ca. en måned til NM cross i Göteborg, og derfra yderligere en måned til EM cross i Frankrig. Hvis alt går efter planen fra nu, og jeg holder mig skadesfri de næste par måneder, så tror jeg bestemt på at jeg kan se frem til et EM, hvor jeg kan blande mig i top 10.

Gang i vintertræningen

Jeg har nu i en måneds tid været i gang med opbygning af træningen frem mod EM cross d. 13. december. Nogle vil måske synes at jeg valgte at holde sæsonpause lidt tidligt, men jeg synes selv at jeg havde haft verdens længste sæson og havde virkelig brug for at koble fra. Mængdemæssigt træner jeg ikke særlig meget lige nu. Jeg startede på 89 km den første uge af træningen, og når i denne uge op på 106 km. Vi har ikke travlt :-) Jeg løber fart to gange om ugen, og disse intervalpas blive stille og roligt hårdere og hårdere, og på et tidspunkt udbygget til tre pas om ugen.

Jeg startede næsten min vintertræning på bedst mulige måde da jeg efter tre uger med meget let træning løb 16.14 til den sidste runde af Baneturneringen. Jeg løb mig på ingen måder ud i det løb, og var virkelig overrasket bagefter over at det havde været så let for mig at løbe den tid. Jeg kunne ikke på nogen måder have ønsket mig et bedre udgangspunkt for den kommende træning! Ser man på mit niveau på samme tidspunkt sidste år, var det noget helt andet.

Jeg har i år valgt at satse på EM cross som et af mine store mål, da jeg i den sidste sæson fik øjnene op for at jeg måske virkelig har et stort potentiale i den disciplin også. Mit første løb her i basetræningsperioden var 10 km til Friløbet. Mit mål med at løbe dette var egentlig bare at få lidt variation ind i træningen, og så få en god tempotur. Jeg havde absolut ingen ambition om at skulle løbe all-out. Jeg fandt ret hurtigt en god rytme, og lå sammen med et par stykker andre, som jeg ikke havde noget problem med at give lidt læ i modvinden nede ved søerne. Jeg løb et meget stabilt jævnt løb, i en igen overraskende god tid på 33.49.
Om få dage står den så på et legendarisk opgør til Eremitageløbet. Dette løb har bare en helt speciel status, og er et løb som de fleste eliteløbere virkelig gerne vil vinde. Sidste år fungerede dette løb lidt som mit "come-back" løb, da Valdemar kun var 8 mdr. gammel. Her tror jeg lidt at jeg overraskede alle, såvel som mig selv, da jeg kunne løbe i mål i tiden 46.00, kun 8 sek. efter Anna Holm.
På søndag er Anna Holm, Sylvia Kiberenge, Anna Møller og jeg til start, og jeg mindes at det er rigtig længe siden, at der har været fire kandidater som alle har en rigtig stor chance for at løbe med sejren!
Jeg er på ingen måder i topform lige nu, men jeg har haft nogle rigtig gode intervalpas, som indikerer at formen er rigtig god!!!
Jeg er desuden gået i gang med at implementere benstyrke i min træning, som jeg laver to gange om ugen. Styrketræningen skal både fungere som skadesforebyggelse, samt give mig lidt mere eksplosivitet, som jeg forhåbentlig kan tage med mig på bakkerne i Dyrehaven på søndag :-)

To uger efter Eremitageløbet tager jeg endnu engang til Norge for at løbe Hytteplanmila, ligesom jeg gjorde sidste år, hvor jeg satte dansk årsbedste med tiden 34.08. Denne tid regner jeg med skal have et kraftigt hug nedad, og måske endda en tid under min PR på 33.15.

Ny PR på 5000 m og en 2. plads til DM 5000 m

Nu er der jo så igen gået en måned siden min sidste opdatering, og det skyldes primært at jeg har holdt ferie. Dem som har børn ved, at man ikke har så meget tid til sig selv, når man samtidig skal passe et barn. Ferien er blevet brugt med to uger i Århus og en uge med All-Inclusive i Bulgarien. De første to uger af ferien var det godt at vi var i Århus, for så havde vi lidt hjælp til at passe Valdemar. Min træning fylder jo rigtig meget i det daglige, og når Valdemar så er hjemme, så mærker man ligesom endnu mere hvor meget træningen fylder. Jeg tog derfor også i løbet af de uger en beslutning om at jeg ville tage en sæsonpause efter DM 5000 m. Jeg kunne mærke, at jeg havde brug for at have lidt mere tid og overskud til familien i en periode, da jeg har haft en meget lang sæson, som nærmest startede tilbage i december 2014 med EM cross. Det er vigtigt at respektere at kroppen, og ikke mindst hovedet, har brug for en pause. For mit vedkommende betyder en off-season et par kilo mere på sidebenene, og så ellers at nyde ikke at skulle ud og træne to gange om dagen!

Et par uger før DM 5000 m var jeg virkelig bitter over at jeg ikke rigtig synes at jeg havde fået vist mit fulde potentiale denne sæson på 5000 m. Jeg var i virkelig god form, og jeg jeg fik derfor min manager til at finde et løb til mig. Det endte med at blive d. 1. august i Belgien, en uge før DM. Umiddelbart passede det ok ind i mine planer, og jeg håbede på at feltet ville vise sig at være rigtig godt. Det er efterhånden ret svært for mig at finde nogle gode 5000 m. løb, da jeg lige præcis ikke er god nok til at være med i et Diamond League felt. Da jeg så startlisten var jeg den der havde den hurtigste tid med ca. 8-10 sek ned til de næste. Jeg havde et håb om at kunne komme tættere på OL kravet på de 15.20, men det skulle hurtigt vise sig at det blev alt andet end dagen hvor det skulle lykkedes.
Stævnet i Belgien har været arrangeret 24 gange før, så man skulle synes de havde en del erfaring med afviklingen af et stævne i den størrelsesorden. Ifølge programmet var jeg sat til at skulle løbe kl. 21.20 i et rent kvindefelt. Lidt forsinkelser, som jeg var klar over inden min opvarmning, gjorde dog at det skulle blive med start ca. 22.15. Da klokken er ca. 22.15 står der både en masse herre 5000 m løbere og nogle enkelte dame 5000 m løbere ovre ved starten, og er meget forvirrede over hvem der skal løbe først. Lige pludselig annoncerer arrangørerne så at kvindernes løb ikke skal løbes nu alligevel, og skal løbes som det sidste løb i programmet. Med lidt hurtig hovedregning kan jeg se at dette tidspunkt kommer til at blive i nærheden af kl. 01.00. Til at begynde med er jeg vildt frustreret og arrig over at blive behandlet på den måde, og flere af løberne ender også med at tage hjem. Der hersker total kaos på stadion, og alle render rundt og råber og skriger af hinanden.
Andreas Bueno havde løbet 1500 m tidligere på aftenen, og han er så sød at blive på stadion sammen med mig de efterfølgende timer, og bakke mig op. Jeg tog hurtigt en beslutning om at jeg fandme ikke var rejst hele vejen derned og havde spildt to dage på et hotelværelse uden at komme til at løbe et løb. Jeg laver derfor endnu en omgang opvarmning kl. ca. 01.00, og løbet går så i gang kl. 01.20!!! Jeg prøvede alt hvad jeg kunne at "vaske tavlen ren", og ikke tænke så meget på at forholdende var helt hen i vejret. Jeg kom til at løbe i et blandet heat, med herrer der løb fra 15.25 og op. Jeg vidste derfor at jeg nok skulle finde nogle der passede i mit pace. Jeg havde med vilje ikke ur på, og prøvede bare at finde en så god rytme som muligt. Sluttiden bliver 15.45.07, og jeg sætter PR med 2 sek. Jeg var egentlig ret stolt over overhovedet at kunne løbe så hurtigt under så horrible forhold, men det var jo bare slet ikke det jeg kom efter... Jeg ved at under de optimale betingelser havde resultatet været helt anderledes!!!

Hjemme i Danmark var det så tid til at bruge de sidste dage på at forberede mig til DM på 5000 m. Et par dage efter løbet i Belgien havde jeg et rigtig godt intervalpas, og jeg følte mig virkelig overbevist om at den skulle jeg nok vinde. Der sker dog det 4 dage inden DM at jeg får feber.... Jeg tænker at det skal nok gå over, men dagen inden DM havde jeg nærmest afskrevet sandsynligheden for at jeg ville stille til start dagen efter. Da jeg vågner søndag morgen lunter jeg en lille tur, og beslutter at jeg stiller til start. Jeg havde simpelthen glædet mig mig så meget til at skulle løbe det løb, og kunne ikke bære tanken om ikke at komme til start. Normalt ville jeg have rystet på hovedet af andre der kunne finde på at løbe med sygdom i kroppen, men som de fleste ved, så gælder der altid andre regler for en selv ;-)
Min plan for løbet var efter ca. 800 m at gå frem og sætte et så højt tempo at de andre ville falde af. Det skulle dog vise sig at blive ret så svært... Jeg var simpelthen for mærket af min sygdom og løb hele tiden et par sekunder for langsom pr. omgang, og det smider man ikke de andre ved.... Anna Møller går forbi mig med 200 m igen, og der er jeg bare så træt, at jeg ikke kan gøre andet end at slæbe mig i mål på en sølle 2. plads. Jeg havde håbet at kunne slutte sæsonen af med en sejr, men desværre kan man ikke altid styre hvordan tingene går...

Nu er det så med at lade batterierne op og se frem mod den kommende sæson. Jeg glæder mig til at starte den næste træningsfase, og nyder den variation det giver i træningen, når man ikke bare konkurrerer året rundt. Det handler om at passe på sin krop og respektere at rolige perioder er nødvendige!!!

CPH Kvindeløb + en DNS til 5000 m. i Blovstrød

Nu er det så igen ved at være noget tid siden jeg sidst har fået opdateret mig blog, og der er selvfølgelig sket en masse siden sidst!

I weekenden d. 20./21. juni havde jeg valgt at blive hjemme fra landskamp i Bulgarien, da Jakob skulle op og forsvare sin bachelor om mandagen. Jeg syntes ikke det var helt fair bare at efterlade ham alene med Valdemar, så han ikke havde mulighed for at forberede sig ordenligt.
Jeg valgte i stedet at blive hjemme for at løbe 10 km. Kvindeløb i Sparta. Sidste år løb jeg dette løb ca. 4 mdr. efter Valdemars fødsel, hvor jeg var hare for nogle piger, som gerne ville under de 40 min. I år var det så min egen tur til at fyre den af!! Jeg kunne inden løbet godt se, på de tider der var tilmeldt fra de andre piger, at jeg nok ville komme til at løbe alene hele vejen. Al min træning foregår alene, så det var ikke på den måde uvant for mig at løbe selv. Jeg måtte bare sande at et var lidt mentalt hårdt at løbe 10 km selv.... Man kan nå at tænke mange tanker undervejs :-) Inderst inde havde jeg nok et lille håb om at jeg kunne løbe under 33 min, men det manglede der altså lidt selskab for at det kunne blive en realitet. Jeg løb så hårdt som jeg nu kunne, og tiden blev 33.15 og dermed ny ruterekord med knap 15 sek. Jeg håber at kunne finde mig et 10 km løb senere på sæsonen så jeg kan komme under de 33 min. Jeg ved det er muligt!!

Efter mit sidste Baneturneringsløb i Bagsværd d. 9. juni kontaktede jeg Per Le Fevre og Simon Jørn Hansen, for at høre om de havde mulighed for at klemme et 5000 m løb ind til mig til Baneturneringsrunden i Blovstrød. Vi aftalte at jeg skulle skrive og melde mig klar ca. 10 dage inden, og så ville de sætte det i værk. Træningen havde kørt fuldstændig upåklageligt, men så skete der desværre det knap en uge inden løbet at jeg fik lidt problemer oppe omkring lysken på mit højre ben. Jeg måtte tage et par dage uden løb, og da onsdagen for løbet så kom blev jeg desværre nødt til at sande at jeg ikke følte mig klar nok. Når man skal ud og løbe sit livs løb, og ligge helt på grænsen af hvad man kan holde til, så må man ikke have ondt. Jeg ville heller ikke risikere at miste resten af min sæson fordi jeg skulle rende rundt med en dum skade.

Det var faktisk lidt underligt for mig at rende ind i skadesproblemer, da jeg faktisk har trænet problemfrit lige siden min (efterhånden meget lange) sæson startede i oktober måned sidste år. I perioden efter denne lille skade har jeg døjet en lille smule med at motivere mig i den daglige træning. Det skyldes en kombination af flere ting. Det kan selvfølgelig ikke udelukkes at når man træner med en lille smule smerte, så påvirker det ens lyst til at træne, men jeg tror selv at problemet ligger et andet sted. Valdemar er efterhånden blevet en stor dreng, og til dem der ikke selv har børn, kan jeg sige at der er ret meget gang i en dreng på 1½ år. Dette tærer efterhånden rigtig meget på den energi jeg skulle bruge til at restituere, og jeg kan mærke at det efterhånden er sværere og sværere at kombinere livet som mor med livet som eliteløber.
Den ting der dog nok fylder allermest i mit hoved er min jobsituation. Jeg har siden jeg blev færdig på barsel i januar måned søgt job, og indtil videre uden held. Jeg har været til samtale flere forskellige steder, men der er ikke kommet noget job i hus. Det er rigtig frustrerende at have brugt så meget tid og energi på at tage en lang uddannelse, og så ikke at kunne bruge den viden til noget.
Så en ting er at være skadesfri og i stand til at træne, men noget andet er at der også er andre ting der påvirker hvordan din krop reagerer på træning samt din lyst til at træne.

Der er nu knap tre uger til DM 5000 m i Århus. Et løb jeg har glædet mig rigtig meget til!!! Niveauaet inden for dansk atletik er virkelig blevet løftet i år, og jeg synes det er fedt at vide at jeg virkelig skal være i topform hvis jeg skal vinde det løb. Dette er til gengæld noget der virkelig kan motivere mig i min træning, og det er dette løb jeg tænker på når jeg ligger alene på Lyngby Stadion og løber syreintervaller :-)


(Ugens km er opdateret ude til højre)