Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

søndag den 18. november 2012

Uge 46

Status på ugen:
106,2 km. i 3.49 (12 ture)
herunder:
- 14 min i 3.24 tempo
2 x 30 min stabilitet
50 min pilates

Så blev det tid til det første fartpas siden Eremitageløbet d. 7. oktober. Jeg starter stille og roligt op med den intensive træning, så i denne uge var det 14 min, i næste uge 16 min, osv. Jeg har ikke travlt og der går lang tid til jeg skal være i form igen.
Jeg var dog ret forbløffet over hvor let det var for mig at løbe 14 min intensivt, og overraskende meget under de 3.30 jeg havde regnet med at holde.... Men det er jo bare dejligt at det føles så godt allerede, prøv så at tænk på hvor godt det bliver når jeg kommer i form :-)

Umiddelbart efter Eremitageløbet fik jeg konstateret jeg kraftig jernmangel, og har nu været på intensiv jernkur de sidste 5 uger. Jeg havde gennem længere tid følt mig meget træt, men havde bare tænkt at det var fordi jeg trænede hårdt. Det var så ikke kun derfor :-) Jeg kan mærke stor forskel nu efter jeg har taget jerntilskud et stykke tid, og at holde tempo på mine ture føles som en leg!
Jeg ligger på mange af mine ture under 3.50/km, og jeg skal lige vende hjernen til at det er ok at der står det på uret. Det er ikke fordi jeg løber hårdere end jeg plejer, jeg tror bare at min krop har rykket sig, og fundet et nyt niveau.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar