Uge 49 - Uge 2

Efter at have døjet med højre fod i det meste af uge 48, og en tur hos min behandler osteopat Gorm Alex Petersen (www.apsund.dk), skulle det vise sig at mine fodproblemer ikke helt ville slippe. Den låsning jeg havde  foden var ikke gået væk, og søndag i uge 49 måtte jeg derfor afbryde mit træningspas. Uge 50 blev derfor en noget amputeret uge med kun 66 km (ugen bød dog på en masse crosstrainer og nogle timer på spinningcyklen også).

I slutningen af uge 50 fik jeg endnu en behandling, og det viste sig at være en lidt tricky låsning i foden. Når jeg har problemer med mine fødder plejer jeg at bruge osteopat Peter Løfholm (som tidligere har været tilknyttet Kaiser Sport). Peter har gennem sin tid i Kaiser Sport set rigtig mange løbere, og jeg har haft rigtig gode erfaringer med hans behandlinger af låsninger i min fod.
Efter den behandling gik det hurtigt fremad, og jeg havde en god uge 51 (som dog kom til at lide under en enkelt sygedag. Jeg løb 95 km. i uge 51, men supplerede stadig med lidt ekstra alternativ træning for at holde mængden oppe. Uge 52 blev så igen noget rod fordi jeg lagde mig syg henover julen, hvilket kostede to løbe fridage.

Uge 1 startede med nytårsløb i Bolzano (en lille by i det nordlige Italien). Man må sige at jeg nok ikke lige havde haft de bedste forberedelser op til dette løb med sygdom og problemer med foden. Jeg løb også dette løb for tre år siden og synes at det er et rigtig hyggeligt løb, og ikke mindst det at få muligheden for at løbe mod de allerbedste 5000 meter løbere i verden. Jeg blev nr. 10 ud af 22 i tiden 17.17 min for ca. 5 km., lige under et minut fra vinderen Sylvia Kibet (vice-verdensmester på 5000 m.).
D. 1. januar tog Jakob og jeg til Milano, hvor vi havde nogle dage med sightseeing og shopping. Det skal siges at det er en rimelig hård combi med sightseeing og knap 20 km. løb om dagen, men det gik egentlig overraskende godt, og vi havde nogle virkelig dejlige dage i Italien.

Uge 2 bød på 112 km. med tre fartpas, og ellers en masse stress og nervøsitet da jeg fredag eftermiddag skulle forsvare mit speciale på Institut for Human Ernæring. Jeg har gennem de sidste 9 mdr. siddet begravet i den problemstilling som omhandler kvindelige udholdenhedsatleter, og hvad der sker med deres krop, når de ikke får nok at spise. I fredags var derfor kulminationen på hele dette arbejde, da jeg foran min familie, venner, eksaminatorer og censor skulle holde en lille præsentation om min opgave. Jeg fik et 10-tal for opgaven + præstentationen og kan nu sætte hak ved specialet. Jeg mangler lige nu nogle fag før jeg kan kalde mig cand. scient., da jeg begyndte at skrive speciale tidligere end normalt, så til november er jeg helt færdig med studiet :-)

Jeg har nu ca. 3 ugers fri inden jeg starter på næste fag, og de skal nydes med god tid til træning, og afslapning.

Træningen det næste stykke tid kommer til at bygge sig op frem mod mit første halvmarathon som skal løbes i Holland d. 10. marts på en efter sigende rigtig hurtig rute. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med denne distance og kan løfte sløret for at hvis træningen kører som den skal, satser jeg på en tid lige under 1.15.