BT Halvmarathon blev overgangen til en nye type træning, da der nu står nye mål på programmet. Vi er nu gået ind i maj måned, og dermed ensbetydende med 1. runde af DT (11. maj) samt Europa Cup for klubhold i Dubnica, Slovakiet (25. maj). Her skal jeg løbe 5000 m., og har derfor besluttet mig for at se om min 5000 m. tid måske kan komme til at hedde 15.59 i år. Jeg skal derfor til Manchester d. 1. juni og løbe British Milers, og får forhåbentlig de helt rigtige rammer til at løbe en god tid.
Jeg er nu begyndt at løbe noget hurtigere intervaller end jeg har været vant til i min halvmarathon træning, og det kræver lidt energi både fysisk og mentalt. I stedet for et intervalpas løb jeg torsdag aften Sparta City Løb 5 km, hvor jeg kunne notere en god tid på 16.33.
For at give jer et lille indblik i hvordan en typisk træningsuge ser ud lige nu er her den foregående uges træning:
Mandag:
Morgen: 8,4 km. i 3.49
Aften:11,3 km. i 3.50 + 30 min stabilitetstræning
Tirsdag:
Morgen:7,1 km. i 3.50
Aften: 3,5 km. opv. i 3.53 + 4 x 1,25 km (3.56, 3.58, 3.53, 3.53) (3.08 tempo) + 3,8 km. afjog i 3.48
Onsdag:
Formiddag: 10 km. i 3.55
Aften: 9,6 km. i 3.51 + 30 min stabilitetstræning
Torsdag:
Morgen: 7,1 km. i 3.54
Aften: 4 km. opv. i 3.57 + 5 km. City Løb (16.33) + 4 km. afjog i 3.57
Fredag:
Morgen: 7,6 km. i 3.52
Aften: 11,1 km. i 3.51
Lørdag:
Formiddag: 3,9 km. opv. i 3.53 + (3 x 1000 m (3.19, 3.19, 3.18) + 5 x 600 m (1.49, 1.49, 1.49, 1.49, 1.48) + 3 km. afjog i 3.52
Søndag:
Middag: 17 km. i 3.50
Total: 127,3 km. i 3.47 (16 intensive km (gns. 3.12/km) + 2 x 30 min stabilitet
Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand
søndag den 5. maj 2013
tirsdag den 23. april 2013
Sejr til BT Halvmarathon
Det er svært at forklare hvor fed en følelse det er når man når sit mål, og løber den tid man havde håbet på! Jeg havde virkelig håbet på en sejr til BT Halvmarathon, og glædede mig rigtig meget til at løbe et løb på dansk jord. Ikke mindst fordi mine forældre havde taget turen til Sjælland for at se mig løbe. Det er altid rart at have familien til at heppe, og gør at man lige giver den det sidste :-)
For ca. 6 uger siden løb jeg 1.16.07 i Holland og denne tid fik jeg skåret næsten 1 minut af, og min PR hedder nu 1.15.09. Jeg er især glad for denne tid, da ruten til BT var noget hård pga. den kraftige vind og massere af rullende bakker, der gør at det var svært at finde en rytme. Det tegner rigtig godt for næste års VM!!
Nu står foråret på nye udfordringer, og jeg løber ikke flere halvmarathon løb på denne side af sommerferien. Det næste bliver DM på halvmarathon i sensommeren i Århus. Om en måneds tid tager jeg sammen med Spartas kvindehold til Dubnica i Slovakiet for at konkurrere i Europa-Cuppen (E-Cup). Her skal jeg løbe 5.000 meter, og det er en distance som jeg nærmest helt har glemt hvordan man løber :-) Fokus har været så meget på de lange løb, og tiderne på intervallerne derefter. Nu skal jeg derfor til at have lidt mere speed ind i intervallerne.
Jeg har virkelig været forskånet for skader i meget lang tid (siden januar 2012), og det er så fantastisk fedt at man ikke behøver at bruge unødvendig energi på hele tiden at kæmpe sig tilbage fra skader igen. Mine største problemer har været et til tider låst fodled, en irriterende vabel eller ekstremt ømme ben :-) Jeg er jo virkelig glad for at løbe og skulle gerne kunne fortsætte med det mange år endnu :-)
For ca. 6 uger siden løb jeg 1.16.07 i Holland og denne tid fik jeg skåret næsten 1 minut af, og min PR hedder nu 1.15.09. Jeg er især glad for denne tid, da ruten til BT var noget hård pga. den kraftige vind og massere af rullende bakker, der gør at det var svært at finde en rytme. Det tegner rigtig godt for næste års VM!!
Nu står foråret på nye udfordringer, og jeg løber ikke flere halvmarathon løb på denne side af sommerferien. Det næste bliver DM på halvmarathon i sensommeren i Århus. Om en måneds tid tager jeg sammen med Spartas kvindehold til Dubnica i Slovakiet for at konkurrere i Europa-Cuppen (E-Cup). Her skal jeg løbe 5.000 meter, og det er en distance som jeg nærmest helt har glemt hvordan man løber :-) Fokus har været så meget på de lange løb, og tiderne på intervallerne derefter. Nu skal jeg derfor til at have lidt mere speed ind i intervallerne.
Jeg har virkelig været forskånet for skader i meget lang tid (siden januar 2012), og det er så fantastisk fedt at man ikke behøver at bruge unødvendig energi på hele tiden at kæmpe sig tilbage fra skader igen. Mine største problemer har været et til tider låst fodled, en irriterende vabel eller ekstremt ømme ben :-) Jeg er jo virkelig glad for at løbe og skulle gerne kunne fortsætte med det mange år endnu :-)
søndag den 14. april 2013
Tilbage på sporet
Der er nu gået ca. 1 måned siden jeg havde den ubehagelige oplevelse at besvime på en morgentur. Det var meningen at jeg tirsdag i sidste uge skulle have lavet en cykeltest med EKG målinger, men en ordentligt omgang forkølelse og hoste gjorde at jeg blev nødt til at udsætte denne test til midt i maj.
Det tog mig nogle uger at slippe fornemmelsen af, at det var et eller andet galt med mig, og jeg var hele tiden meget opmærksom på kroppens signaler. Jeg er selv ret overbevist om at der ikke er noget galt med mig, da jeg absolut ikke har mærket noget siden, og aldrig før har oplevet noget lignende.
Jeg har derfor taget en beslutning om at jeg træner på fuld damp igen! Det nytter ikke noget at gå rundt og være konstant nervøs for at der er noget galt! Jeg respekterer selvfølgelig min krop, og mærker jeg noget igen tager jeg det selvfølgelig rigtig alvorligt!
Træningen har kørt rigtig godt den seneste måned, lige med undtagelse af 1½ fridag i sidste uge pga. hoste og forkølelse. Det kostede derfor også nogle kvalitetspas i sidste uge, da jeg i mange dage ikke følte mig helt på toppen. Jeg nåede dog at blive nogenlunde klar til et løb jeg holder rigtig meget af: Degnemoseløbet. Jeg har vundet løbet de sidste tre år, og i år fik jeg så fornøjelsen af at vinde igen, og endda slå min egen ruterekord med 30 sek.
Denne uge har gået helt efter planen! Jeg har fået løbet de km, og intensive km jeg skulle, og havde fornøjelsen af at træne med NBRO på stadion om torsdagen. Min træning foregår rigtig meget alene pga. den måde jeg træner på, og det er derfor rigtig rart at have lidt selskab på intervallerne! Så jeg takker for godt pace :-)
Søndagen stod på en dejlig lang tur omkring Damhussøen og engen, og jeg kunne slutte af med 17 km. i 3.51 tempo. Jeg kan virkelig mærke at formen er god, og jeg har det godt på disse lange ture på trods at det ret intensive tempo.
Næste weekend står der BT Halvmarathon på programmet! Jeg glæder mig rigtig meget til at løbe dette løb! Især fordi jeg nu har fået ca. 5 ugers forberedelse mere siden sidste halvmarathon. Jeg synes det var meget tidligt på sæsonen at løbe i Haag d. 10. marts, og denne gang satser jeg på at det bliver lidt varmere end 1 grad! Derudover blev jeg nogle erfaringer rigere i Haag, og håber på at kunne bruge disse erfaringer i BT halvmarathon.
Det tog mig nogle uger at slippe fornemmelsen af, at det var et eller andet galt med mig, og jeg var hele tiden meget opmærksom på kroppens signaler. Jeg er selv ret overbevist om at der ikke er noget galt med mig, da jeg absolut ikke har mærket noget siden, og aldrig før har oplevet noget lignende.
Jeg har derfor taget en beslutning om at jeg træner på fuld damp igen! Det nytter ikke noget at gå rundt og være konstant nervøs for at der er noget galt! Jeg respekterer selvfølgelig min krop, og mærker jeg noget igen tager jeg det selvfølgelig rigtig alvorligt!
Træningen har kørt rigtig godt den seneste måned, lige med undtagelse af 1½ fridag i sidste uge pga. hoste og forkølelse. Det kostede derfor også nogle kvalitetspas i sidste uge, da jeg i mange dage ikke følte mig helt på toppen. Jeg nåede dog at blive nogenlunde klar til et løb jeg holder rigtig meget af: Degnemoseløbet. Jeg har vundet løbet de sidste tre år, og i år fik jeg så fornøjelsen af at vinde igen, og endda slå min egen ruterekord med 30 sek.
Denne uge har gået helt efter planen! Jeg har fået løbet de km, og intensive km jeg skulle, og havde fornøjelsen af at træne med NBRO på stadion om torsdagen. Min træning foregår rigtig meget alene pga. den måde jeg træner på, og det er derfor rigtig rart at have lidt selskab på intervallerne! Så jeg takker for godt pace :-)
Søndagen stod på en dejlig lang tur omkring Damhussøen og engen, og jeg kunne slutte af med 17 km. i 3.51 tempo. Jeg kan virkelig mærke at formen er god, og jeg har det godt på disse lange ture på trods at det ret intensive tempo.
Næste weekend står der BT Halvmarathon på programmet! Jeg glæder mig rigtig meget til at løbe dette løb! Især fordi jeg nu har fået ca. 5 ugers forberedelse mere siden sidste halvmarathon. Jeg synes det var meget tidligt på sæsonen at løbe i Haag d. 10. marts, og denne gang satser jeg på at det bliver lidt varmere end 1 grad! Derudover blev jeg nogle erfaringer rigere i Haag, og håber på at kunne bruge disse erfaringer i BT halvmarathon.
søndag den 24. marts 2013
Lidt stof til eftertanke.....
Det var så i dag at slaget skulle stå om DM 10 km landevej i Århus. Det har hele tiden været planen at jeg skulle løbe dette løb, og var også planen indtil torsdag i sidste uge hvor jeg var ude for en ubehagelig oplevelse.
Efter mit halvmarathon i Haag var jeg helt ekstremt påvirket i mine ben, og kunne nærmest ikke bevæge mig i tre dage. Efter tre dage med løbefri skulle jeg torsdag morgen ud på min morgentur, og efter 400 m. da jeg stoppede ved et lysskryds, begyndte det at sortne for mine øjne og jeg besvimer. Det næste jeg ser er at jeg ligger på asfalten, og der står to kvinder ved siden af mig. Jeg er noget forvirret og har ondt i hovedet efter at have ramt asfalten. Den ene kvinde følger mig hjem til Jakob, og vi kører på skadestuen med det samme.
På skadestuen får jeg lavet et EKG for at tjekke min hjerterytme. Der er ikke umiddelbart noget at se på EKG'en, men da Maria, min tvillingesøster, er opereret for atrieflimmer, bliver jeg henvist til hjerteafdelingen.
Jeg bliver sendt hjem fra skadestuen med noget af en hovedpine, og i det hele taget meget rystet over situationen. I de efterfølgende dage genoptager jeg langsomt min løbetræning igen, og Jakob er med til at holde mig ved selskab på nogle af mine ture, hvis jeg skulle blive dårlig.
I onsdags var jeg så til ultralydsscanning af mit hjerte, som ikke viste noget unormalt, udover et forstørret venstre forkammer, som er meget normalt for elitesportsfolk. Om ca. 10 dage skal jeg have lavet en test på cykel hvor de monitorerer min hjerterytme under arbejde. De vil her også prøve at se om de kan finde ud af om hjertet har en knude der forstyrrer min sinusknude, ved at blokere signalet fra sinusrytmen kortvarigt.
Det er nu ca. 10 dage siden at jeg er faldet om, og jeg har det generelt godt, og kan godt træne. Når det så er sagt er jeg selvfølgelig bange for om der er noget galt med mig.... Og derfor valgte jeg, at jeg ikke ønskede at udsætte min krop for 10 km. konkurrence lige nu.
Jeg håber at undersøgelserne viser at jeg er sund og rask, og at min besvimelse bare skyldes mit meget lave blodtryk og ekstremt lave hvilepuls.....
Efter mit halvmarathon i Haag var jeg helt ekstremt påvirket i mine ben, og kunne nærmest ikke bevæge mig i tre dage. Efter tre dage med løbefri skulle jeg torsdag morgen ud på min morgentur, og efter 400 m. da jeg stoppede ved et lysskryds, begyndte det at sortne for mine øjne og jeg besvimer. Det næste jeg ser er at jeg ligger på asfalten, og der står to kvinder ved siden af mig. Jeg er noget forvirret og har ondt i hovedet efter at have ramt asfalten. Den ene kvinde følger mig hjem til Jakob, og vi kører på skadestuen med det samme.
På skadestuen får jeg lavet et EKG for at tjekke min hjerterytme. Der er ikke umiddelbart noget at se på EKG'en, men da Maria, min tvillingesøster, er opereret for atrieflimmer, bliver jeg henvist til hjerteafdelingen.
Jeg bliver sendt hjem fra skadestuen med noget af en hovedpine, og i det hele taget meget rystet over situationen. I de efterfølgende dage genoptager jeg langsomt min løbetræning igen, og Jakob er med til at holde mig ved selskab på nogle af mine ture, hvis jeg skulle blive dårlig.
I onsdags var jeg så til ultralydsscanning af mit hjerte, som ikke viste noget unormalt, udover et forstørret venstre forkammer, som er meget normalt for elitesportsfolk. Om ca. 10 dage skal jeg have lavet en test på cykel hvor de monitorerer min hjerterytme under arbejde. De vil her også prøve at se om de kan finde ud af om hjertet har en knude der forstyrrer min sinusknude, ved at blokere signalet fra sinusrytmen kortvarigt.
Det er nu ca. 10 dage siden at jeg er faldet om, og jeg har det generelt godt, og kan godt træne. Når det så er sagt er jeg selvfølgelig bange for om der er noget galt med mig.... Og derfor valgte jeg, at jeg ikke ønskede at udsætte min krop for 10 km. konkurrence lige nu.
Jeg håber at undersøgelserne viser at jeg er sund og rask, og at min besvimelse bare skyldes mit meget lave blodtryk og ekstremt lave hvilepuls.....
mandag den 11. marts 2013
CPC Halvmarathon
Så blev det til debut på halvmarathon distancen da jeg i går stod på startstregen til CPC i Den Haag, Holland.
Jeg var taget med en gruppe af den danske bruttotrup til VM Halvmarathon 2014 til Holland om lørdagen, for at prøve kræfter med de lidt længere distancer. I starten af ugen så vejret ud til at blive intet mindre end perfekt, men det skiftede i dagene op til løbet, og da vi stod klar til start sagde temperaturen 1 grad. Jeg havde valgt at have hue + handsker, langærmet svedundertrøje + singlet og splitshorts på. De første 10 km. havde vi vinden i ryggen, og jeg synes umiddelbart at det føltes fint med den mængde tøj jeg havde på...., men da vi drejer ud i kraftig modvind mellem 10-16 km. begynder min temperatur at falde, og jeg bliver meget afkølet. Da vi nærmer os det sidste lange stykke ind mod mål omkring de 17 km. begynder jeg at blive meget svimmel og desorienteret, og synes det begynder at plette for mine øjne. Da jeg når ca. 18 km. bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe op, da jeg er bange for at jeg er ved at besvime. Jeg stikker hovedet ned mellem benene, mens jeg forsøger at holde mig stående. Det tager mig ca. 40 sek. inden jeg synes at jeg får det lidt bedre, og tænker at jeg skal fandme i mål, om jeg så skal gå resten af vejen. Der kommer en gruppe løbere forbi, og jeg hægter mig på, og det handler fra det punkt om ren overlevelse resten af vejen hjem.
Da jeg kommer i mål har jeg det rigtig dårligt og ryster af kulde. Det tager mig ca. 10 min inden jeg føler at jeg er mig selv igen, og jeg igen er i stand til at snakke tydeligt.
Jeg er meget i tvivl om hvad der skete derude på ruten, og hvorfor jeg følte mig så stærkt afkølet. Jeg havde det helt utrolig godt da jeg var omkring de 11 km, og tænkte yes, det her går jo præcis som det skal. Jeg følte virkelig at jeg løb med overskud, og fulgte den plan vi havde lagt i den danske lejr inden start. Vi var blevet enige om at der kunne være en ide i at ligge du lidt hurtigere end planlagt, for at kunne ligge i læ mellem 10-17 km, og spare lidt kræfter. Jeg rundene dermed de 10 km. i lige over 35 min, ca. 20 sek. foran planen.
Hvorvidt at det har været det lidt for hurtigere udlæg, at jeg gik sukkerkold, eller noget helt tredje, som gjorde at jeg fik det dårligt, ved jeg ikke.
Jeg havde desværre også en ond omgang influenza for knap to uger siden, som kostede mig ca 10 dages ordentlig træning. Det har selvfølgelig også påvirket min præstation, og må erkende at hvis forberedelser ikke bliver helt optimale op til så langt et løb som en halvmarathon er, ja så bliver man straffet!
Men jeg er blevet en erfaring rigere, og har nu langt om længe åbnet op for en forhåbentlig rigtig god sæson!
Så skal det også nævnes at jeg i dag har absurd ondt i benene, og slet ikke kan huske hvornår det har været så ubehageligt bare at gå rundt. Jeg håber selvfølgelig på at kunne være løbende igen inden længe, så jeg kan være klar til vise Spartas farver til DM 10 km i Århus om knap to uger.
Jeg var taget med en gruppe af den danske bruttotrup til VM Halvmarathon 2014 til Holland om lørdagen, for at prøve kræfter med de lidt længere distancer. I starten af ugen så vejret ud til at blive intet mindre end perfekt, men det skiftede i dagene op til løbet, og da vi stod klar til start sagde temperaturen 1 grad. Jeg havde valgt at have hue + handsker, langærmet svedundertrøje + singlet og splitshorts på. De første 10 km. havde vi vinden i ryggen, og jeg synes umiddelbart at det føltes fint med den mængde tøj jeg havde på...., men da vi drejer ud i kraftig modvind mellem 10-16 km. begynder min temperatur at falde, og jeg bliver meget afkølet. Da vi nærmer os det sidste lange stykke ind mod mål omkring de 17 km. begynder jeg at blive meget svimmel og desorienteret, og synes det begynder at plette for mine øjne. Da jeg når ca. 18 km. bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe op, da jeg er bange for at jeg er ved at besvime. Jeg stikker hovedet ned mellem benene, mens jeg forsøger at holde mig stående. Det tager mig ca. 40 sek. inden jeg synes at jeg får det lidt bedre, og tænker at jeg skal fandme i mål, om jeg så skal gå resten af vejen. Der kommer en gruppe løbere forbi, og jeg hægter mig på, og det handler fra det punkt om ren overlevelse resten af vejen hjem.
Da jeg kommer i mål har jeg det rigtig dårligt og ryster af kulde. Det tager mig ca. 10 min inden jeg føler at jeg er mig selv igen, og jeg igen er i stand til at snakke tydeligt.
Jeg er meget i tvivl om hvad der skete derude på ruten, og hvorfor jeg følte mig så stærkt afkølet. Jeg havde det helt utrolig godt da jeg var omkring de 11 km, og tænkte yes, det her går jo præcis som det skal. Jeg følte virkelig at jeg løb med overskud, og fulgte den plan vi havde lagt i den danske lejr inden start. Vi var blevet enige om at der kunne være en ide i at ligge du lidt hurtigere end planlagt, for at kunne ligge i læ mellem 10-17 km, og spare lidt kræfter. Jeg rundene dermed de 10 km. i lige over 35 min, ca. 20 sek. foran planen.
Hvorvidt at det har været det lidt for hurtigere udlæg, at jeg gik sukkerkold, eller noget helt tredje, som gjorde at jeg fik det dårligt, ved jeg ikke.
Jeg havde desværre også en ond omgang influenza for knap to uger siden, som kostede mig ca 10 dages ordentlig træning. Det har selvfølgelig også påvirket min præstation, og må erkende at hvis forberedelser ikke bliver helt optimale op til så langt et løb som en halvmarathon er, ja så bliver man straffet!
Men jeg er blevet en erfaring rigere, og har nu langt om længe åbnet op for en forhåbentlig rigtig god sæson!
Så skal det også nævnes at jeg i dag har absurd ondt i benene, og slet ikke kan huske hvornår det har været så ubehageligt bare at gå rundt. Jeg håber selvfølgelig på at kunne være løbende igen inden længe, så jeg kan være klar til vise Spartas farver til DM 10 km i Århus om knap to uger.
mandag den 18. februar 2013
Uge 6 + 7
Uge 7:
129,7 km. i 3.45 (13 ture)
3 fartpas:
1: 3 x 1500 m., p. 3 (3.15 tempo)
2: 2 x 4 km., p.3 (3.27 tempo)
3: 5 x 1200 m., p. 3 (3.16 tempo)
3 x 30 min stabilitet
Uge 6:
126,8 km. i 3.45 (13 ture)
3 fartpas:
1: 3-2-1 km., p. 3 (3.24 tempo)
2: 4,5 km. tempo (3.25 tempo)
3: 7 x 1000 m., p. 1½ (3.18 tempo)
2 x 30 min stabilitet
Sidder lige nu i min sofa ramt af sygdom :-(
Rent træningsmæssigt har de sidste to uger ellers været intet mindre end helt perfekte! Træningen kører helt vildt godt, og der er virkelig kommet nogen gode intervalpas i bogen! Det er jo meget uvant for mig at skulle til at løbe intervalpas der er længere end 6 km, men kan mærke at mine grænser lige så langsomt rykker sig. Desværre har der været rigtig mange intervalpas på løbebånd, da vejret virkelig har været en udfordring! Det er svært at overføre tiderne på løbebånd til udendørs tider, også selvom jeg løber med lidt hældning. Men for mig er det vigtigste at jeg får en bestemt mængde tid ved en bestemt intensitet, og så skal jeg nok kunne overføre det til et hurtigt udendørs halvmarathon løb!
Mængdemæssigt ligger jeg nu på 130 km. om ugen med knap 20 intensive km. Det er den hårdeste træningsmængde jeg har været oppe på som løber, og kan godt mærke at det tærer på kræfterne. Jakob lagde sig syg torsdag, og så var det næsten uundgåeligt at jeg blev syg... så en over weekenden har jeg fået det værre og værre, og måtte søndag eftermiddag sande at der ikke rigtig var nogen vej uden om sygdommen :-( Håber snart at kunne snøre løbeskoene igen!
Der er nu kun tre uger til halvmarathon, og jeg føler mig efterhånden ret godt forberedt. Det er svært at beskrive hvor godt det føles, når man kan mærke hvor god formen er, og ja, man kan nærmest blive helt bange for sig selv! Derfor er jeg også opmærksom på at jeg skal passe på mig selv, og er blevet god til at sige fra, og give mig selv den nødvendige hvile! Der bliver man som eliteløber nødt til at erkende at man ikke kan være 110 % tilstede i alt hvad man laver ud over løb, og det har taget mig noget tid at lære! Men jeg tror til gengæld at de aktive valg som jeg nu træffer, gør at jeg ikke ahr været skadet meget længe!
129,7 km. i 3.45 (13 ture)
3 fartpas:
1: 3 x 1500 m., p. 3 (3.15 tempo)
2: 2 x 4 km., p.3 (3.27 tempo)
3: 5 x 1200 m., p. 3 (3.16 tempo)
3 x 30 min stabilitet
Uge 6:
126,8 km. i 3.45 (13 ture)
3 fartpas:
1: 3-2-1 km., p. 3 (3.24 tempo)
2: 4,5 km. tempo (3.25 tempo)
3: 7 x 1000 m., p. 1½ (3.18 tempo)
2 x 30 min stabilitet
Sidder lige nu i min sofa ramt af sygdom :-(
Rent træningsmæssigt har de sidste to uger ellers været intet mindre end helt perfekte! Træningen kører helt vildt godt, og der er virkelig kommet nogen gode intervalpas i bogen! Det er jo meget uvant for mig at skulle til at løbe intervalpas der er længere end 6 km, men kan mærke at mine grænser lige så langsomt rykker sig. Desværre har der været rigtig mange intervalpas på løbebånd, da vejret virkelig har været en udfordring! Det er svært at overføre tiderne på løbebånd til udendørs tider, også selvom jeg løber med lidt hældning. Men for mig er det vigtigste at jeg får en bestemt mængde tid ved en bestemt intensitet, og så skal jeg nok kunne overføre det til et hurtigt udendørs halvmarathon løb!
Mængdemæssigt ligger jeg nu på 130 km. om ugen med knap 20 intensive km. Det er den hårdeste træningsmængde jeg har været oppe på som løber, og kan godt mærke at det tærer på kræfterne. Jakob lagde sig syg torsdag, og så var det næsten uundgåeligt at jeg blev syg... så en over weekenden har jeg fået det værre og værre, og måtte søndag eftermiddag sande at der ikke rigtig var nogen vej uden om sygdommen :-( Håber snart at kunne snøre løbeskoene igen!
Der er nu kun tre uger til halvmarathon, og jeg føler mig efterhånden ret godt forberedt. Det er svært at beskrive hvor godt det føles, når man kan mærke hvor god formen er, og ja, man kan nærmest blive helt bange for sig selv! Derfor er jeg også opmærksom på at jeg skal passe på mig selv, og er blevet god til at sige fra, og give mig selv den nødvendige hvile! Der bliver man som eliteløber nødt til at erkende at man ikke kan være 110 % tilstede i alt hvad man laver ud over løb, og det har taget mig noget tid at lære! Men jeg tror til gengæld at de aktive valg som jeg nu træffer, gør at jeg ikke ahr været skadet meget længe!
søndag den 3. februar 2013
Uge 3 + Uge 4 + Uge 5
Ja, tallene lyver jo aldrig :-)
Træningen kører godt, rigtig godt endda! Jeg har gennem de sidste uger bygget mere og mere på både mængde og intensitet, og jeg kan nu begynde at mærke at jeg er i rigtig god form. I forhold til sidste år er farten på mine ture øget en lille smule, og jeg løber nu sjældent langsommere end 3.50 pr. km. Farten på mine intervaller er ligeledes gået i vejret.... Jeg har dog løbet rigtig mange intensive kilometer på løbebånd de sidste uger, og det gør det lidt svært at overføre direkte til udendørstider.
Vi bygger stadig mere mængde og intensive kilometer på de næste 3 uger, hvorefter jeg skal til at gøre mig klar til halvmarathon i Haag d. 10 marts. Maksimum kommer nok op og rammer et sted omkring de 140 km. her i løbet af foråret, og ca. 18-20 intensive kilometer.
Der var i dag 10 km. som en del af Vinterturneringen på Østerbro. Jeg havde for et par uger siden valgt at jeg ikke ville stille op, da jeg synes det forstyrrer mine forberedelser frem mod halvmarathon. Jeg synes det er vigtigt at holde sig nogle få mål for øje, og fokusere sin energi 100 % på at gøre det godt der. Det giver virkelig motivation at opbygge formen stille og roligt, og vide at når man står på startstregen, så er man klar!!
Man kan selvfølgelig sige at jeg kunne bruge et løb som i dag som et godt hårdt træningspas inden halvmarathon, men indtil nu har jeg kun løbet 6 km. fart pr. pas. Jeg synes derfor at det er en stor chance at ta' pludselig at løbe 10 km. hårdt i 0 grader.
I morgen starter jeg i skole igen efter 3 ugers fri, og det bliver hårdt at skulle kombinere den hårde træning med meget skolearbejde.... Men det skal nok lykkes :-)
Træningen kører godt, rigtig godt endda! Jeg har gennem de sidste uger bygget mere og mere på både mængde og intensitet, og jeg kan nu begynde at mærke at jeg er i rigtig god form. I forhold til sidste år er farten på mine ture øget en lille smule, og jeg løber nu sjældent langsommere end 3.50 pr. km. Farten på mine intervaller er ligeledes gået i vejret.... Jeg har dog løbet rigtig mange intensive kilometer på løbebånd de sidste uger, og det gør det lidt svært at overføre direkte til udendørstider.
Vi bygger stadig mere mængde og intensive kilometer på de næste 3 uger, hvorefter jeg skal til at gøre mig klar til halvmarathon i Haag d. 10 marts. Maksimum kommer nok op og rammer et sted omkring de 140 km. her i løbet af foråret, og ca. 18-20 intensive kilometer.
Der var i dag 10 km. som en del af Vinterturneringen på Østerbro. Jeg havde for et par uger siden valgt at jeg ikke ville stille op, da jeg synes det forstyrrer mine forberedelser frem mod halvmarathon. Jeg synes det er vigtigt at holde sig nogle få mål for øje, og fokusere sin energi 100 % på at gøre det godt der. Det giver virkelig motivation at opbygge formen stille og roligt, og vide at når man står på startstregen, så er man klar!!
Man kan selvfølgelig sige at jeg kunne bruge et løb som i dag som et godt hårdt træningspas inden halvmarathon, men indtil nu har jeg kun løbet 6 km. fart pr. pas. Jeg synes derfor at det er en stor chance at ta' pludselig at løbe 10 km. hårdt i 0 grader.
I morgen starter jeg i skole igen efter 3 ugers fri, og det bliver hårdt at skulle kombinere den hårde træning med meget skolearbejde.... Men det skal nok lykkes :-)
mandag den 14. januar 2013
Uge 49 - Uge 2
Efter at have døjet med højre fod i det meste af uge 48, og en tur hos min behandler osteopat Gorm Alex Petersen (www.apsund.dk), skulle det vise sig at mine fodproblemer ikke helt ville slippe. Den låsning jeg havde foden var ikke gået væk, og søndag i uge 49 måtte jeg derfor afbryde mit træningspas. Uge 50 blev derfor en noget amputeret uge med kun 66 km (ugen bød dog på en masse crosstrainer og nogle timer på spinningcyklen også).
I slutningen af uge 50 fik jeg endnu en behandling, og det viste sig at være en lidt tricky låsning i foden. Når jeg har problemer med mine fødder plejer jeg at bruge osteopat Peter Løfholm (som tidligere har været tilknyttet Kaiser Sport). Peter har gennem sin tid i Kaiser Sport set rigtig mange løbere, og jeg har haft rigtig gode erfaringer med hans behandlinger af låsninger i min fod.
Efter den behandling gik det hurtigt fremad, og jeg havde en god uge 51 (som dog kom til at lide under en enkelt sygedag. Jeg løb 95 km. i uge 51, men supplerede stadig med lidt ekstra alternativ træning for at holde mængden oppe. Uge 52 blev så igen noget rod fordi jeg lagde mig syg henover julen, hvilket kostede to løbe fridage.
Uge 1 startede med nytårsløb i Bolzano (en lille by i det nordlige Italien). Man må sige at jeg nok ikke lige havde haft de bedste forberedelser op til dette løb med sygdom og problemer med foden. Jeg løb også dette løb for tre år siden og synes at det er et rigtig hyggeligt løb, og ikke mindst det at få muligheden for at løbe mod de allerbedste 5000 meter løbere i verden. Jeg blev nr. 10 ud af 22 i tiden 17.17 min for ca. 5 km., lige under et minut fra vinderen Sylvia Kibet (vice-verdensmester på 5000 m.).
D. 1. januar tog Jakob og jeg til Milano, hvor vi havde nogle dage med sightseeing og shopping. Det skal siges at det er en rimelig hård combi med sightseeing og knap 20 km. løb om dagen, men det gik egentlig overraskende godt, og vi havde nogle virkelig dejlige dage i Italien.
Uge 2 bød på 112 km. med tre fartpas, og ellers en masse stress og nervøsitet da jeg fredag eftermiddag skulle forsvare mit speciale på Institut for Human Ernæring. Jeg har gennem de sidste 9 mdr. siddet begravet i den problemstilling som omhandler kvindelige udholdenhedsatleter, og hvad der sker med deres krop, når de ikke får nok at spise. I fredags var derfor kulminationen på hele dette arbejde, da jeg foran min familie, venner, eksaminatorer og censor skulle holde en lille præsentation om min opgave. Jeg fik et 10-tal for opgaven + præstentationen og kan nu sætte hak ved specialet. Jeg mangler lige nu nogle fag før jeg kan kalde mig cand. scient., da jeg begyndte at skrive speciale tidligere end normalt, så til november er jeg helt færdig med studiet :-)
Jeg har nu ca. 3 ugers fri inden jeg starter på næste fag, og de skal nydes med god tid til træning, og afslapning.
Træningen det næste stykke tid kommer til at bygge sig op frem mod mit første halvmarathon som skal løbes i Holland d. 10. marts på en efter sigende rigtig hurtig rute. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med denne distance og kan løfte sløret for at hvis træningen kører som den skal, satser jeg på en tid lige under 1.15.
I slutningen af uge 50 fik jeg endnu en behandling, og det viste sig at være en lidt tricky låsning i foden. Når jeg har problemer med mine fødder plejer jeg at bruge osteopat Peter Løfholm (som tidligere har været tilknyttet Kaiser Sport). Peter har gennem sin tid i Kaiser Sport set rigtig mange løbere, og jeg har haft rigtig gode erfaringer med hans behandlinger af låsninger i min fod.
Efter den behandling gik det hurtigt fremad, og jeg havde en god uge 51 (som dog kom til at lide under en enkelt sygedag. Jeg løb 95 km. i uge 51, men supplerede stadig med lidt ekstra alternativ træning for at holde mængden oppe. Uge 52 blev så igen noget rod fordi jeg lagde mig syg henover julen, hvilket kostede to løbe fridage.
Uge 1 startede med nytårsløb i Bolzano (en lille by i det nordlige Italien). Man må sige at jeg nok ikke lige havde haft de bedste forberedelser op til dette løb med sygdom og problemer med foden. Jeg løb også dette løb for tre år siden og synes at det er et rigtig hyggeligt løb, og ikke mindst det at få muligheden for at løbe mod de allerbedste 5000 meter løbere i verden. Jeg blev nr. 10 ud af 22 i tiden 17.17 min for ca. 5 km., lige under et minut fra vinderen Sylvia Kibet (vice-verdensmester på 5000 m.).
D. 1. januar tog Jakob og jeg til Milano, hvor vi havde nogle dage med sightseeing og shopping. Det skal siges at det er en rimelig hård combi med sightseeing og knap 20 km. løb om dagen, men det gik egentlig overraskende godt, og vi havde nogle virkelig dejlige dage i Italien.
Uge 2 bød på 112 km. med tre fartpas, og ellers en masse stress og nervøsitet da jeg fredag eftermiddag skulle forsvare mit speciale på Institut for Human Ernæring. Jeg har gennem de sidste 9 mdr. siddet begravet i den problemstilling som omhandler kvindelige udholdenhedsatleter, og hvad der sker med deres krop, når de ikke får nok at spise. I fredags var derfor kulminationen på hele dette arbejde, da jeg foran min familie, venner, eksaminatorer og censor skulle holde en lille præsentation om min opgave. Jeg fik et 10-tal for opgaven + præstentationen og kan nu sætte hak ved specialet. Jeg mangler lige nu nogle fag før jeg kan kalde mig cand. scient., da jeg begyndte at skrive speciale tidligere end normalt, så til november er jeg helt færdig med studiet :-)
Jeg har nu ca. 3 ugers fri inden jeg starter på næste fag, og de skal nydes med god tid til træning, og afslapning.
Træningen det næste stykke tid kommer til at bygge sig op frem mod mit første halvmarathon som skal løbes i Holland d. 10. marts på en efter sigende rigtig hurtig rute. Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve kræfter med denne distance og kan løfte sløret for at hvis træningen kører som den skal, satser jeg på en tid lige under 1.15.
Abonner på:
Opslag (Atom)