Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

mandag den 22. september 2014

15/9-21/9

En uge der har været meget plaget af ømme ben, især mine forlår har været meget ramt, og måtte lørdag erkende at det nok var på tide med en træningsfri dag. Dette var rigtig godt givet ud, så søndag var jeg klar igen! Jeg har haft nogle hårde nætter på det seneste da Valdemar vågner meget om natten og skal ammes, og jeg må nok erkende, at det er gået noget ud over min restitution. Men jeg synes at jeg efterhånden er blevet klog af skade, og godt ved hvornår min krop fortæller mig, at nu er det nok. For at mindske risikoen for skader sørger jeg for at skifte sko ret ofte, og derudover løber jeg heller ikke nogen km i lette sko. Jeg sørger også for at have mange sko i turnus, så belastningen på min krop hele tiden bliver lidt forskellig.

Ugens træning så således ud:

Man: morgen: 60 min crosstrainer, eftermiddag: 8,2 km (3.54 tempo)

Tirs: morgen: 8,2 km (3.58 tempo), eftermiddag: 6,8 km (3.55 tempo) og 30 min core træning

Ons: morgen: 6 km (3.55 tempo), eftermiddag (Lyngby Sø): 4 km (3.59 tempo) + 4 x 3½ min (3.18 tempo) +  1,8 km (3.58)

Tors: morgen: 7,3 km (3.59 tempo) + eftermiddag: 9 km (3.57 tempo)

Fre; morgen: 7,3 km (3.57 tempo) + 8,9 km (3.57 tempo) og 30 min core træning

Lør: Fri

Søn: formiddag: 4,2 km (3.57 tempo) + 14 min tempo (3.32 tempo) + 1,3 km (3.52 tempo), eftermiddag: 7,1 km (3.53 tempo)

Total = 88,4 km (3.54 tempo) (8,2 intensive km)


tirsdag den 16. september 2014

Træning, juli/august/september

Så er det vist på tide at lave en opdatering igen! Jeg håber at kunne komme i gang med lidt mere faste opdateringer, dvs. ca. 1 gang om ugen, i takt med at jeg alligevel laver min egen opsummering over ugen der er gået.

Siden jeg opdaterede sidst er træningen lige så stille gået fremad, men jeg har også måttet døje med mindre skavanker, som har gjort at det har lavet et opbrud i den progression jeg havde gang i. Men siden midten af juli har træningen faktisk kørt godt, og kan efterhånden mærke virkningen af to måneders kontinuerlig træning.
Jeg sørger selvfølgelig også for at passe på min krop og får, når der er behov for det, behandling af min behandler gennem de sidste 4½ år, Gorm Alex Petersen (www.apsund.dk).
Jeg kan afsløre at jeg har gang i nogle nye sponsorplaner, til at afløse min tidligere aftale med Adidas. Der skal nok komme nyt herom :-). Men indtil denne aftale er på plads sørger Kaiser Sport (www.kaisersport.dk) for at holde mig godt løbende, med alt hvad jeg skal bruge.


Jeg har været meget forsigtig med at ligge for mange intensive kilometer ind, da jeg hen over sommeren kunne mærke at min krop ikke rigtig var klar til den form for belastning. Jeg har bare måttet erfare på egen krop hvor hårdt det er for kroppen at føde et barn, og at det tager lang tid inden kroppen bliver sig selv igen. Derfor betyder det også naturligvis at det kommer til at tage noget tid endnu inden jeg kan træne rigtig hårdt.
Jeg er stadig meget vågen om natten, og jeg ammer også stadig 5-6 gange i døgnet, hvilket nogen gange tærer på de ekstra ressourcer man normalt kan trække på, når man træner intensivt.

Lige et kort overblik over kilometerprogressionen siden midt juli: (den alternative træning har primært bestået af crosstrainer, samt en lille smule cykling. Jeg er fra uge 38 helt "ude" af den alternative træning, og løber nu ""kun").

Uge 29: 23,8 km (4.03 i snit)

Uge 30: 38,3 km (4.02 i snit)

Uge 31: 50,7 km (3.58 i snit)

Uge 32: 56,6 km (4.00 i snit) (4 min = 3.20 tempo)

Uge 33: 63,8 km (4.01 i snit) (2 x 4 min, p. 3 = 3.23 tempo)

Uge 34: 71,9 km (3.58 i snit) (Herlevløbet 5 km, herunder 12 min tempo = 17.24 total)

Uge 35: 80,0 km (3.55 i snit) (5 x 1 km, p. 3 = 3.14 i snit)

Uge 36: 89,1 km (3.55 i snit) (2 x 5 min, p. 3 = 3.22 fart, 4-3-3 min, p. 2 = 3.17 fart)

Uge 37: 93,6 km (3.57 i snit) (12 min tempo = 3.23 fart, 4 x 3 min, p. 2 = 3.15 fart


Jeg er lige nu i gang med at forberede mig til Eremitageløbet d. 5. oktober. Når man kigger ned over min træning siger det sig selv at jeg ikke stiller til start i storform, men jeg skal nok gøre hvad jeg kan for at levere et godt resultat!!