Om at være.....skadet!

Det er jo helt forfærdeligt at det er ved at være to måneder siden at jeg har skrevet min sidste blog update... Normalt betyder en så lang pause væk fra skriverierne to ting: 1)At træningen bare kører derudaf så mman simpelthen bare har får travlt med at træne, eller 2) At man er skadet og derfor ikke bare har lyst til at grave sig ned i et stort hul. Desværre for mig er tilfældet det sidste.....
De sidste pr måneder har virkelig ikke været sjove for mig. Jeg startede det nye år med at være syg, og kort derefter fik jeg så pludselig ondt i mit højre knæ. Jeg havde lavet styrketræning en eftermiddag, det samme som jeg plejer og med samme vægt som jeg er vant til. Om aftenen var jeg så en tur i biografen, og sad så, som man nu gør i en biograf, stille i tre timer. Da jeg skulle ud fra biografen mærkede jeg pludselig en stærk smerte på ydersiden af mit højre knæ, lige ved siden af knæskallen. Jeg tænkte ikke videre over det, men da jeg så skulle løbe en tur næste formiddag, fik jeg meget store smerter i knæet da jeg kom hjem fra turen. Jeg håbede og bad til at det ville gå over af sig selv i løbet af et par dage, men i stedet skulle det vise sig at blive rigtig slemt, og de efterfølgende 10 dages tid kunne jeg knap gå uden store smerter. Jeg fik lagt en blokade lige over knæet, og efter nogle dage prøvede jeg så at gå i gang med lidt træning på en crosstrainer. Jeg havde stadig smerter omkring knæet, men håbede på at dette ville foretage sig over nogle dage. Her gik jeg så og prøvede alt muligt hen over de næste par uger, kombination af ingen træning, træning og prøvede også at jogge lidt i vand. Aquajogging skulle så vise sig at være rigtig slemt for mit knæ, og gav mig store smerter de efterfølgende dage. Det næste skridt, da hverken hvile, blokade eller stækt nedsat træning hjalp noget, blev jeg henvist til MR scanning. Resultatet fra scanningen var at der ikke rigtig var det helt store at se, og den gjorde mig i hvert fald ikke klogere på årsagen til mine smerter. I går fik jeg så, efter samtale med Spartas klublæge, Morten Boesen, endnu en blokade. Denne gang direkte i mit knæled. Nu er det ikke andet for end at krydse fingre og håbe at denne blokade kan tage nogle af smerterne, så jeg kan begynde at bevæge mig uden det skal gøre ondt hele tiden.
Jeg har ikke løbet en hel måned nu, men sjovt nok er det ikke så meget det der fylder i mit hoved, jeg ville lige nu bare give min højre arm for bare at være i stand til at gå uden smerter!!
Sådan en skadesperiode som jeg er igennem lige nu er hverken sjov for mig eller mine omgivelser. Jeg prøver virkelig alt hvad jeg kan ikke at tænke på det hele tiden, men det er bare svært når man nærmest har konstant ondt. Jakob har virkelig været en god støtte for mig, og han er efterhånden rigtig god til hvordan han kan støtte mig bedst muligt når jeg har det svært. Jeg er jo heldigvis også beriget med verdens sødeste unge, som jo elsker sin mor, ligegyldigt hvad!! Og han gør at jeg hver dag kan vågne op med et smil på læben.
Det er også i skadesperioder man virkelig kan se hvor mange mennesker man har omkring sig, som støtter en i det man laver, og som kommer med opmuntrende kommentarer. Jeg er virkelig min klub Sparta taknemmelig for at der bliver taget hurtigt fat på problemerne, og at de hjælper en med at få den rigtige behandling af nogle af landets bedste behandlere.
Derudover er der naturligvis min tro sponsor gennem 6 år nu, Kaiser Sport, som jeg efterhånden har opbygget et meget specielt bånd til. De har virkelig støttet mig gennem alle mine svære perioder som løber, og givet mig den tid jeg har skullet bruge, for at komme tilbage igen! Af hjertet, tak!!