Sejr til BT Halvmarathon

Det er svært at forklare hvor fed en følelse det er når man når sit mål, og løber den tid man havde håbet på! Jeg havde virkelig håbet på en sejr til BT Halvmarathon, og glædede mig rigtig meget til at løbe et løb på dansk jord. Ikke mindst fordi mine forældre havde taget turen til Sjælland for at se mig løbe. Det er altid rart at have familien til at heppe, og gør at man lige giver den det sidste :-)
For ca. 6 uger siden løb jeg 1.16.07 i Holland og denne tid fik jeg skåret næsten 1 minut af, og min PR hedder nu 1.15.09. Jeg er især glad for denne tid, da ruten til BT var noget hård pga. den kraftige vind og massere af rullende bakker, der gør at det var svært at finde en rytme. Det tegner rigtig godt for næste års VM!!

Nu står foråret på nye udfordringer, og jeg løber ikke flere halvmarathon løb på denne side af sommerferien. Det næste bliver DM på halvmarathon i sensommeren i Århus. Om en måneds tid tager jeg sammen med Spartas kvindehold til Dubnica i Slovakiet for at konkurrere i Europa-Cuppen (E-Cup). Her skal jeg løbe 5.000 meter, og det er en distance som jeg nærmest helt har glemt hvordan man løber :-) Fokus har været så meget på de lange løb, og tiderne på intervallerne derefter. Nu skal jeg derfor til at have lidt mere speed ind i intervallerne.

Jeg har virkelig været forskånet for skader i meget lang tid (siden januar 2012), og det er så fantastisk fedt at man ikke behøver at bruge unødvendig energi på hele tiden at kæmpe sig tilbage fra skader igen. Mine største problemer har været et til tider låst fodled, en irriterende vabel eller ekstremt ømme ben :-) Jeg er jo virkelig glad for at løbe og skulle gerne kunne fortsætte med det mange år endnu :-)

Tilbage på sporet

Der er nu gået ca. 1 måned siden jeg havde den ubehagelige oplevelse at besvime på en morgentur. Det var meningen at jeg tirsdag i sidste uge skulle have lavet en cykeltest med EKG målinger, men en ordentligt omgang forkølelse og hoste gjorde at jeg blev nødt til at udsætte denne test til midt i maj.
Det tog mig nogle uger at slippe fornemmelsen af, at det var et eller andet galt med mig, og jeg var hele tiden meget opmærksom på kroppens signaler. Jeg er selv ret overbevist om at der ikke er noget galt med mig, da jeg absolut ikke har mærket noget siden, og aldrig før har oplevet noget lignende.
Jeg har derfor taget en beslutning om at jeg træner på fuld damp igen! Det nytter ikke noget at gå rundt og være konstant nervøs for at der er noget galt! Jeg respekterer selvfølgelig min krop, og mærker jeg noget igen tager jeg det selvfølgelig rigtig alvorligt!

Træningen har kørt rigtig godt den seneste måned, lige med undtagelse af 1½ fridag i sidste uge pga. hoste og forkølelse. Det kostede derfor også nogle kvalitetspas i sidste uge, da jeg i mange dage ikke følte mig helt på toppen. Jeg nåede dog at blive nogenlunde klar til et løb jeg holder rigtig meget af: Degnemoseløbet. Jeg har vundet løbet de sidste tre år, og i år fik jeg så fornøjelsen af at vinde igen, og endda slå min egen ruterekord med 30 sek.

Denne uge har gået helt efter planen! Jeg har fået løbet de km, og intensive km jeg skulle, og havde fornøjelsen af at træne med NBRO på stadion om torsdagen. Min træning foregår rigtig meget alene pga. den måde jeg træner på, og det er derfor rigtig rart at have lidt selskab på intervallerne! Så jeg takker for godt pace :-)
Søndagen stod på en dejlig lang tur omkring Damhussøen og engen, og jeg kunne slutte af med 17 km. i 3.51 tempo. Jeg kan virkelig mærke at formen er god, og jeg har det godt på disse lange ture på trods at det ret intensive tempo.

Næste weekend står der BT Halvmarathon på programmet! Jeg glæder mig rigtig meget til at løbe dette løb! Især fordi jeg nu har fået ca. 5 ugers forberedelse mere siden sidste halvmarathon. Jeg synes det var meget tidligt på sæsonen at løbe i Haag d. 10. marts, og denne gang satser jeg på at det bliver lidt varmere end 1 grad! Derudover blev jeg nogle erfaringer rigere i Haag, og håber på at kunne bruge disse erfaringer i BT halvmarathon.