Lidt stof til eftertanke.....

Det var så i dag at slaget skulle stå om DM 10 km landevej i Århus. Det har hele tiden været planen at jeg skulle løbe dette løb, og var også planen indtil torsdag i sidste uge hvor jeg var ude for en ubehagelig oplevelse.

Efter mit halvmarathon i Haag var jeg helt ekstremt påvirket i mine ben, og kunne nærmest ikke bevæge mig i tre dage. Efter tre dage med løbefri skulle jeg torsdag morgen ud på min morgentur, og efter 400 m. da jeg stoppede ved et lysskryds, begyndte det at sortne for mine øjne og jeg besvimer. Det næste jeg ser er at jeg ligger på asfalten, og der står to kvinder ved siden af mig. Jeg er noget forvirret og har ondt i hovedet efter at have ramt asfalten. Den ene kvinde følger mig hjem til Jakob, og vi kører på skadestuen med det samme.
På skadestuen får jeg lavet et EKG for at tjekke min hjerterytme. Der er ikke umiddelbart noget at se på EKG'en, men da Maria, min tvillingesøster, er opereret for atrieflimmer, bliver jeg henvist til hjerteafdelingen.
Jeg bliver sendt hjem fra skadestuen med noget af en hovedpine, og i det hele taget meget rystet over situationen. I de efterfølgende dage genoptager jeg langsomt min løbetræning igen, og Jakob er med til at holde mig ved selskab på nogle af mine ture, hvis jeg skulle blive dårlig.
I onsdags var jeg så til ultralydsscanning af mit hjerte, som ikke viste noget unormalt, udover et forstørret venstre forkammer, som er meget normalt for elitesportsfolk. Om ca. 10 dage skal jeg have lavet en test på cykel hvor de monitorerer min hjerterytme under arbejde. De vil her også prøve at se om de kan finde ud af om hjertet har en knude der forstyrrer min sinusknude, ved at blokere signalet fra sinusrytmen kortvarigt.

Det er nu ca. 10 dage siden at jeg er faldet om, og jeg har det generelt godt, og kan godt træne. Når det så er sagt er jeg selvfølgelig bange for om der er noget galt med mig.... Og derfor valgte jeg, at jeg ikke ønskede at udsætte min krop for 10 km. konkurrence lige nu.

Jeg håber at undersøgelserne viser at jeg er sund og rask, og at min besvimelse bare skyldes mit meget lave blodtryk og ekstremt lave hvilepuls.....

CPC Halvmarathon

Så blev det til debut på halvmarathon distancen da jeg i går stod på startstregen til CPC i Den Haag, Holland.

Jeg var taget med en gruppe af den danske bruttotrup til VM Halvmarathon 2014 til Holland om lørdagen, for at prøve kræfter med de lidt længere distancer. I starten af ugen så vejret ud til at blive intet mindre end perfekt, men det skiftede i dagene op til løbet, og da vi stod klar til start sagde temperaturen 1 grad. Jeg havde valgt at have hue + handsker, langærmet svedundertrøje + singlet og splitshorts på. De første 10 km. havde vi vinden i ryggen, og jeg synes umiddelbart at det føltes fint med den mængde tøj jeg havde på...., men da vi drejer ud i kraftig modvind mellem 10-16 km. begynder min temperatur at falde, og jeg bliver meget afkølet. Da vi nærmer os det sidste lange stykke ind mod mål omkring de 17 km. begynder jeg at blive meget svimmel og desorienteret, og synes det begynder at plette for mine øjne. Da jeg når ca. 18 km. bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe op, da jeg er bange for at jeg er ved at besvime. Jeg stikker hovedet ned mellem benene, mens jeg forsøger at holde mig stående. Det tager mig ca. 40 sek. inden jeg synes at jeg får det lidt bedre, og tænker at jeg skal fandme i mål, om jeg så skal gå resten af vejen. Der kommer en gruppe løbere forbi, og jeg hægter mig på, og det handler fra det punkt om ren overlevelse resten af vejen hjem.
Da jeg kommer i mål har jeg det rigtig dårligt og ryster af kulde. Det tager mig ca. 10 min inden jeg føler at jeg er mig selv igen, og jeg igen er i stand til at snakke tydeligt.

Jeg er meget i tvivl om hvad der skete derude på ruten, og hvorfor jeg følte mig så stærkt afkølet. Jeg havde det helt utrolig godt da jeg var omkring de 11 km, og tænkte yes, det her går jo præcis som det skal. Jeg følte virkelig at jeg løb med overskud, og fulgte den plan vi havde lagt i den danske lejr inden start. Vi var blevet enige om at der kunne være en ide i at ligge du lidt hurtigere end planlagt, for at kunne ligge i læ mellem 10-17 km, og spare lidt kræfter. Jeg rundene dermed de 10 km. i lige over 35 min, ca. 20 sek. foran planen.
Hvorvidt at det har været det lidt for hurtigere udlæg, at jeg gik sukkerkold, eller noget helt tredje, som gjorde at jeg fik det dårligt, ved jeg ikke.

Jeg havde desværre også en ond omgang influenza for knap to uger siden, som kostede mig ca 10 dages ordentlig træning. Det har selvfølgelig også påvirket min præstation, og må erkende at hvis forberedelser ikke bliver helt optimale op til så langt et løb som en halvmarathon er, ja så bliver man straffet!

Men jeg er blevet en erfaring rigere, og har nu langt om længe åbnet op for en forhåbentlig rigtig god sæson!

Så skal det også nævnes at jeg i dag har absurd ondt i benene, og slet ikke kan huske hvornår det har været så ubehageligt bare at gå rundt. Jeg håber selvfølgelig på at kunne være løbende igen inden længe, så jeg kan være klar til vise Spartas farver til DM 10 km i Århus om knap to uger.