CPC Halvmarathon

Så blev det til debut på halvmarathon distancen da jeg i går stod på startstregen til CPC i Den Haag, Holland.

Jeg var taget med en gruppe af den danske bruttotrup til VM Halvmarathon 2014 til Holland om lørdagen, for at prøve kræfter med de lidt længere distancer. I starten af ugen så vejret ud til at blive intet mindre end perfekt, men det skiftede i dagene op til løbet, og da vi stod klar til start sagde temperaturen 1 grad. Jeg havde valgt at have hue + handsker, langærmet svedundertrøje + singlet og splitshorts på. De første 10 km. havde vi vinden i ryggen, og jeg synes umiddelbart at det føltes fint med den mængde tøj jeg havde på...., men da vi drejer ud i kraftig modvind mellem 10-16 km. begynder min temperatur at falde, og jeg bliver meget afkølet. Da vi nærmer os det sidste lange stykke ind mod mål omkring de 17 km. begynder jeg at blive meget svimmel og desorienteret, og synes det begynder at plette for mine øjne. Da jeg når ca. 18 km. bliver jeg simpelthen nødt til at stoppe op, da jeg er bange for at jeg er ved at besvime. Jeg stikker hovedet ned mellem benene, mens jeg forsøger at holde mig stående. Det tager mig ca. 40 sek. inden jeg synes at jeg får det lidt bedre, og tænker at jeg skal fandme i mål, om jeg så skal gå resten af vejen. Der kommer en gruppe løbere forbi, og jeg hægter mig på, og det handler fra det punkt om ren overlevelse resten af vejen hjem.
Da jeg kommer i mål har jeg det rigtig dårligt og ryster af kulde. Det tager mig ca. 10 min inden jeg føler at jeg er mig selv igen, og jeg igen er i stand til at snakke tydeligt.

Jeg er meget i tvivl om hvad der skete derude på ruten, og hvorfor jeg følte mig så stærkt afkølet. Jeg havde det helt utrolig godt da jeg var omkring de 11 km, og tænkte yes, det her går jo præcis som det skal. Jeg følte virkelig at jeg løb med overskud, og fulgte den plan vi havde lagt i den danske lejr inden start. Vi var blevet enige om at der kunne være en ide i at ligge du lidt hurtigere end planlagt, for at kunne ligge i læ mellem 10-17 km, og spare lidt kræfter. Jeg rundene dermed de 10 km. i lige over 35 min, ca. 20 sek. foran planen.
Hvorvidt at det har været det lidt for hurtigere udlæg, at jeg gik sukkerkold, eller noget helt tredje, som gjorde at jeg fik det dårligt, ved jeg ikke.

Jeg havde desværre også en ond omgang influenza for knap to uger siden, som kostede mig ca 10 dages ordentlig træning. Det har selvfølgelig også påvirket min præstation, og må erkende at hvis forberedelser ikke bliver helt optimale op til så langt et løb som en halvmarathon er, ja så bliver man straffet!

Men jeg er blevet en erfaring rigere, og har nu langt om længe åbnet op for en forhåbentlig rigtig god sæson!

Så skal det også nævnes at jeg i dag har absurd ondt i benene, og slet ikke kan huske hvornår det har været så ubehageligt bare at gå rundt. Jeg håber selvfølgelig på at kunne være løbende igen inden længe, så jeg kan være klar til vise Spartas farver til DM 10 km i Århus om knap to uger.