Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

tirsdag den 17. april 2012

Uge 15 - Første fart pas :-) og sæsonens første sejr

Status på ugen:
63,2 km. i 3.54 (7 ture). Heraf 3,5 km. i 3.30 tempo
5 x 55 min spinning
5 timer og 5 min. crosstrainer (heraf 2 gange intervaller)
2 x 30 min stabilitet

Endnu en dejlig uge er gået, og træningen går stadig rigtig godt! Jeg er så småt begyndt at løbe lidt fart, og startede dermed med 3,5 km. i 3.30 tempo. Det foregik i lørdags til Degnemoseløbet, som jeg har løbet (og vundet :-)) de to sidste år, så skulle selvfølgelig have 3 på stribe. Løbet var 7 km. langt, og jeg besluttede derfor at løbe de første 3,5 km. i 3.30 tempo, og så gå ned i 3.50 tempo. Og det holdt jeg til punkt og prikke :-) Og fik dermed min første (og forhåbentlig ikke sidste) sejr denne sæson.
Da jeg jo begynder at løbe mere og mere skærer jeg også en lille smule af min alternative træning uge for uge, så det ikke kommer til at tage overhånd.

Når jeg ikke træner går al min tid med specialet, og jeg nyder virkelig at begrave mig i et emne, som man har mulighed for når man skriver speciale. Jeg afleverer specialet omkring december/januar, så der er jo stadig et stykke tid til!

Jeg er ved rigtig godt mod for tiden, og den positive energi synes at virke godt på min krop og hvordan kroppen responderer på træning! Det kan lyde lidt kliché agtigt, men det hjælper altså virkelig meget at tænke positive tanker!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar