Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

søndag den 12. august 2012

Uge 32

Status på ugen:
124,4 km. i 3.47 (12 ture)
- herunder:
- 3 x 2 km, p. 3 min (3.24 tempo), Utterslev Mose
- 3 x 1000 m, 2 x 600 m, 3 x 400 m, p. 2/3/1½ min (3.05 tempo), Østerbro Stadion
- 3 x 1700 m, p. 3 min (3.19 tempo), Fælledparken
3 x 30 min stabilitet

Endnu en rigtig god træningsuge, og ikke mindst et vanvittig fedt træningspas torsdag aften på Østerbro stadion! Jeg var sendt på banen for at lave et hurtigt pas, og var egentlig inden start lidt umotiveret for at komme i gang... Jeg var så heldig at havne midt i NBRO runnings træning, som stod på 5 x 1000 m, samt hjælp fra KIF'erne på mine 400 m. intervaller. Det var ikke mindre end fantastisk! Der blev lagt ud med 3 x 1000 m. i 3.10 med godt kun 2 min pause, efterfulgt af 2 x 600 m. i 1.49, samt 3 x 400 m. i 69 sek. Det spillede bare max, og gør kun min tro på sensommerens løb endnu større!
De andre to fartpas var mere stille og roligt, sådan er det bare når det foregår helt alene...

Nu er der kun 4 dage til mit næste forsøg på 5000 m., og jeg er mere end klar til at fyre den af! Jakob løber ikke pace for mig alligevel, da han også selv vil gøre et forsøg på 5000 m. sammen med Abdi. Jeg har derfor allieret mig med Henrik Them, og satser på godt pace og ikke mindst godt vejr!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar