Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

mandag den 27. august 2012

Uge 34

Status på ugen:
123,4 km. i 3.50 (13 ture)
- herunder:
- 5 x 1000 m, p. 3 min (3.15 tempo), Fælledparken
- 4 x 1200 m, p. 3 min (3.22 tempo), Østerbro Stadion
- 5000 meter (Dansk Mester 2012 i tiden 16.36), Østerbro Stadion
3 x 30 min stabilitet
Dansk Mester på 5000 meter! Og for andet år i træk både Dansk Mester på 5000 meter og 10.000 meter!
Jeg er virkelig godt tilfreds med hvordan min sæson er endt med at blive efter en meget turbulent vinter præget af mange alvorlige skader. Så er det bare endnu mere fedt at kunne rejse sig, og vise at med tålmodighed og hård træning kan man nå rigtig langt!
Jeg var rigtig nervøs op med DM.... Havde mange nætter hvor jeg havde svært ved at falde i søvn, da jeg lå og tænkte på løbet.... Jeg ville bare så gerne vise at jeg kunne løbe et godt løb, og forsvare min titel med manér!
Taktikken inden løbet var ikke til at tage fejl af: Sæt et højt tempo fra start, og vent på at de andre falder af! Og den taktik holdt heldigvis! Jeg havde ikke nogen anelse om hvor hurtigt, eller langsomt det gik, men en vindertid på 16.36 er nu ret okay, på en dag med rigtig meget blæst.

Sæsonen er jo ikke slut endnu, og håber på at løbe en hurtig 10 km. inden længe... Jeg har kigget lidt på Alsterlauf i Hamburg, hvor der efter sigende kan løbes rigtig hurtige tider! Så det bliver det nok, inden jeg sætter kursen mod Eremitageløbet d. 7. oktober! Et løb jeg virkelig glæder mig til at opleve!! Derefter vil jeg holde nogle ugers velfortjent løbepause, og fokusere 100 % på mit speciale skriveri!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar