Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

tirsdag den 8. maj 2012

Uge 18

Status på ugen:
83,8 km. i 3.52 (11 ture). Heraf 5 km. i 3.26 tempo til Cityløbet i København
4 x 55 min spinning
3 timer og 15 min crosstrainer (heraf 1 gang interval)
2 x 30 min stabilitet

Det er nu der skal trækkes i bremsen og tålmodigheden skal ekstra på prøve! Det går virkelig, VIRKELIG godt med genoptræningen, og jeg føler mig efterhånden helt som en løber igen! Og det er der det begynder at blive farligt, og man har lyst til at løbe mere og mere. Men jeg holder mig til den plan jeg lagde da jeg startede på min genoptræning, og løbe ikke så meget som en km mere end det jeg har planlagt for nu 14 uger siden!

Jeg valgte igen at bruge mit fartpas på en konkurrence og løb City Løbet i København i onsdags. Et løb jeg vandt sidste år i tiden 16.56. Jeg løb 17.09 i onsdags, og formen synes derfor ikke at være så langt væk!
Jeg bygger stille og roligt fart km. på i løbet af de kommende uger, og sørger for at mit gennemsnit ikke kommer meget under hvor det er lige nu (3.52 pr/km). Man skal passe på ikke at skrue på for mange parametre på en gang.

Jeg ser med spænding frem mod den kommende træning, og glæder mig til at give den gas på banen senere på sæsonen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar