Sara Sig Møller - Eliteløber

Sara Sig Møller - Eliteløber
EM cross Hyeres 2015. Foto: Kim Gudmand

mandag den 28. maj 2012

Uge 21

Status på ugen:
101,5 km. i 3.50 (12 ture).
- herunder:
- 3 x 5 min (3.18 snit), p.3 min, Utterslev Mose
- E-cup klubhold, 5000 meter: 17.07
2 timer og 45 min crosstrainer
2 x 55 min spinning
2 x 30 min stabilitet
Så blev de 100 km. rundet, og fra nu af er bliver udvikingen i km. lidt langsommere end den har været hidtil. Jeg har igen haft en rigtig god træningsuge, som sluttede rigtig fint med en 2. plads på 5000 meteren til E-cup for klubhold i  Dubnica, Slovakiet, søndag. Vinderen blev Mirja Jenny-Moser fra Schweiz, som har en PR så fin som 32.30 på 10 km, og 15.55 på 5 km. så jeg vidste godt at den ville blive svær at slå..... Jeg løb et taktisk godt løb.... Lod Mirja og Lucia Kimani (2.34 på marathon sidste år) løbe, og lagde mig efter to andre piger og fik lidt læ. Efter ca. 2 km. løber jeg fra de to, og begiver mig ud efter 2. pladsen (Kimani), som på det tidspunkt er ca. 150 meter foran mig. Med ca. 1200 meter igen henter jeg Kimani, og kan løbe i mål som en sikker nr. 2.
Jeg havde desværre en rigtig træls oplevelse i går, da jeg endnu en gang blev ramt af mine uforklarlige kramper. De startede allerede på opvarmningen, og blev bare værre og værre under løbet. Da jeg kom i mål kunne jeg slet ikke bøje mine ben, og måtte bruge de næste par timer med bandager om benene for at få sammentrækningerne til at slippe. Mine ben er lige nu fuldstændig ødelagt af kramperne, og jeg er spændt på hvordan det kommer til at gå de næste par dage, da jeg nogengange oplever mange dage i træk med disse kramper.....

Nå, men for at komme tilbage til resten  af ugen, så havde jeg et rigtig godt fartpas i tirsdag sammen med Niels Grøn i Utterslev Mose. Niels gjorde at jeg lige fik løbet lidt hårdere end jeg ellers ville have gjort. Så god træning til mig og tak til Niels!

Jeg har stadig lidt alternativ træning på programmet, som fortsætter lidt endnu.... Det bliver dog ikke til så meget det næste stykke tid, som også bliver præget af rejsedage, og derfor reduceret træningsmængde.

Jeg fortsætter stilen, og håber på en sommer med gode tider og forhåbentlig en PR på 5000 meter.

3 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  2. Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.

    SvarSlet